Læs om fordelene ved at have dine drivers opdateret, når du spiller nye spil

Der er rigtig mange, der er glade for at spille spil på deres computer. Og der findes efterhånden så mange forskellige spil, at der er noget for de flestes smag. Der findes et hav af skydespil, sportsspil og eventyrspil og alt muligt andet, som man kan bruge timer på at have det sjovt med.

Det er bare kun rigtig sjovt at spille spil på sin computer, hvis det fungerer, som det skal. Det vil for eksempel være pænt æv at spille spil, hvor lyden ikke virker. Det giver bare ikke helt den samme oplevelse. Der er ikke meget sjov ved at slå en ork ned uden lydeffekter, og det er heller ikke særlig sjovt at score det afgørende mål i en vigtig kamp, hvis man ikke kan høre folk juble.

Det, der sørger for, at alt det her med lyd og alle andre ting på din computer kører tiptop, er drivers.

 

Hvad er en driver?

En driver er et lille stykke software. Det er et program, der hjælper styresystemet på en computer med at arbejde sammen med hardwaren.

Hovedformålet med en driver er at være en slags oversætter mellem hardwaren og de applikationer eller styresystemer, der bruger hardwaren, så alting på din computer kan fungere, som det skal.

Det er for eksempel enheder såsom din mus, dine højtalere og dit keyboard, der bruger drivers for at samarbejde med dit styresystem og programmerne på din computer.

Dit styresystem har som udgangspunkt en del drivers, men hvis du får ny hardware som for eksempel en printer eller en ny mus, skal du bruge nye drivers, så printeren eller musen kan tale med resten af din computer – derudover er det bare generelt en god ide at holde driverne opdateret.

 

Hold dine drivers opdateret

Kort og godt skal man holde sine drivers opdateret, så ens computere kan fungere bedst muligt.

Mere specifikt skal man blandt andet holde sine drivers opdatere fordi:

–          Når du opdaterer dine drivers, kan det få din hardware til at fungere bedre. Det kan det, fordi den nye driver kan indeholde nye teknologiske fremskridt, som kan forbedre din enhed.

–          Når du opdaterer dine drivers, kan det rette nogle problemer, der kan være med hardwaren.

–          Når du opdaterer dine drivers, vil din enhed være mere stabil.

 

Hvis du ikke opdaterer dine drivers, kan det næsten være lige meget, om du har en ny eller en gammel computer, for selv en ny computer vil fungere som en gammel, hvis den ikke har de rigtige drivers. Afhængig af hvilken driver, der er tale om, kan lyden være rigtig dårlig, eller billedkvaliteten kan være noget møg, eller der kan være noget helt andet, der ikke fungerer optimalt. Lige meget hvad det er, er det superirriterende at arbejde med – og nogle ting vil være helt mulige.

For eksempel kan det hurtigt blive ret umuligt at spille spil på sin computer, hvis tingene ikke fungerer som de skal. Det kan bare handle om, at oplevelsen bliver dårligere, men der er også risiko for, at der er noget, der ikke kan lade sig gøre. Især de nye spil kan kræve, at dine drivers er opdaterede.

 

I det hele taget er den en rigtig god ide, at man har styr på sine drivers – og den grund er backup. Hvis din harddisc pludselig ikke kan mere og skal formateres, kan det være meget svært at få genskabt dine drivers, hvis du ikke har styr på dem. Det samme kan ske, hvis din computer er ude for en virusangreb. Derfor: Hav styr på dine drivers og husk at opdater dem, så de har muligheden for arbejde for dig i stedet for imod dig.

Det er således ikke så svært at se fordelene ved at have opdateret sine drivers, når man spiller nye spil – eller laver alt muligt andet på sin computer.

Hvis du mangler lidt inspiration til dit næste spil, så læs de seneste anmeldelser af spil her.

 

Hvad man gør med de der drivers

Du kan finde din enheds drivers ved at søge på ”enhedshåndtering” i søgefeltet på din enhed. Her kan du trykke på de forskellige systemer såsom mus, skærm og kamera. Hvis du gør det, kommer der en boks frem med egenskaber for det, du har trykket på. Denne boks har en fane, der hedder ”Driver”. Her kan du se, hvilken version af en driver der er på din enhed, og du har mulighed for at opdatere den, hvis du ønsker (forudsat at der findes en nyere version).